Østrig - Westendorf 2005

Fredag 24-06-05



Dagbog

Sommertur 2005 - Westendorf i Østrig

Fredag d. 24-6-05
Mødetid på Kragsbjerg skolen kl. 19.00
Bussen kører kl. 19.30



Lørdag d. 25-6-05
Käre Danmark...
Som bekendt er der blevet stille i de odenseanske hjem, efter vi drog mod syd i gär aftes.

Förste succesoplevelse fik vi allerede ved mödet med bussen. Totalt top kvalitet ynglingsbuzz.- DVD
- Fladskärm med farvebilled, lyd og ingen flimmer.
- Og den triller bare der ud ad.
Mere succesfuldt busselskab findes ikke pä fyn - Tro os.
Men succesfölelsen fik et lille knäk da vi ankom, hvor Stine Brönd snublede ned af trappen i bussen. Bare rolig - intet er bräkket, men dog et forstrukket ledbänd i foden. Og nu vil vi smutte, for vi skal öve til kirkekoncerten i morgen.

Mvh
Mikkel, Jeppe, Julie og Line
PS. Jeppes mobil kan ikke komme pä Östrisk-net, sävel som tysk. Sä.....
PPS. Og lige en lille hilsen til Signe .....
PPPS. Og en lille hilsen til söens folk....



Sønag d. 26-6-05
Kære Dagbog
Dagen startede alt for tidligt med vækning kl. 6.30 og efter den fantastiske morgenmad gik turen ind til byen, hvor vi skulle spille til 2 gudstjenester i den lokale kirke.

Gudstjenesten var så spændende, at mange var tæt på at falde i søvn op til flere gange og nogle fik sig også en lille lur, som et eksempel, uden at nævne navne, vågnede en vis basklarinetist brat op fra drømmeland, da vi andre begyndte at spille.

Mellem de 2 gudstjenester blev tambourkorpset hentet, 2 kom dog ikke med pga. misforståelser så de lå trygt og sov og efter den sidste gudstjeneste spillede vi op til udendørs standkoncert.

Under denne koncert blev enkelte elever tegnet af en forbipasserende kunstner. Efter koncerten delte han disse billeder ud til de pågældende elever.
Bl.a. spurgte han efter den høje mørkhårede pige på tromme
- Stefan ...... KLIP DOG DET HÅR....

Da solen stod højt på himlen, tog alle, på nær 2 i friluftsbadet. Vejret var skønt. Efter ca. en time begyndte skyerne at trække sig sammen og inden vi vidste af det styrtede regnen ned.
100 procent skybrud. Vi flygtede derfor tilbage til hotellet, hvor den stod på afslapning og aftensmad, der altid består af suppe, hovedret og dessert.

I skrivende stund er de fleste begyndt at lade op til en hyggelig aften.

Enkelte ser film, andre er gået i bad og på værelse 8 giver frk. Nedergaard den som frisør-beautyartist.
Nu skal vi nok have et par øl og en cola, inden vi går til ro.....

Hilsen
Steffen, Casper, Maria, Laura og Pernille



Mandag d. 27-6-05
Kære dagbog
Dagen startede med at vi blev vækket kl. 6.30, med de sædvanlige brøl fra forældreforeningen.
Nogen valgte dertil at sove lidt længere og kom senere op "host" (René Sommer).

Så steg vi ombord på bussen og den 2 timer lange køretur mod saltminerne begyndte.
Vi fik dernæst udleveret vores billetter, og blev vist videre til nogle lokaler, hvor vi fik udleveret den nyeste designerkollektion fra Hugo Boss.

Turen startede med at vi allesammen skulle ombord i vores fut-togsvogne, til et fællesbilled, hvornæst vi begav os imod den mørke tunnel, ned i dybet, hvor vi skulle udforske minerne.
Folk var meget spændte, og vi skulle rutsje ned på vores popo,numse, længere ned i dybet.

Vi havde den mest kedelige guide, som til tider snakkede ligesom Arnold Schwarznegger, med hans gebrokkent engelsk og attitude, nogle folk mente at han lignede en nisse også.

Efter vores besøg i minerne, var det meningen at vi skulle ud og spille nogle numre for de besøgende, men da de eneste besøgende der var i minerne, var os, blev det desværre ikke til noget alligevel.

Turen gik derfor hjem, med et stop i Westendorf, hvor vi havde 45 min til at rende rundt for os selv og kigge.
Vi fandt diverse diskotekker, barer og souvenir shops. Da tiden var gået vendte vi næsen imod vores hotel og fik noget mam, i mavsen.

Og nu skal vi ind til byen og se på Tyrolerfest i Westendorf, og drikke nogle øl......
og sodavand.

Hilsen De fire på flugt (Amalie, René Sommer, Nita og Kristoffer B)
P.s.:Vejret var godt og Carsten fik endnu engang banket sit hoved op i bussens loft



Tirsdag d. 28-6-05
I dag fik vi lov til at sove en time længere end de andre dage - lækkert.

Vi startede med en, som de andre dage, god morgenmad, hvorefter vi kørte i bus i ca. 2 timer til Saltzburg. Vi fik sovet og set videofilmen Shrek.

Da vi ankom spiste vi vores berømte klapbordsfrokost dvs makrel, leverpostej og diverse tilbehør.

I samlet flok gik vi derefter hen for at se Mozarts barndomshjem, dog kun ude fra.
Og så var der dømt shopping i den utrolig spændende by Salzburg - Saltby, hvor den stod på tøj, is, kolde øl og andre spændende faciliteter. Klokken er nu 16.05 og vi sidder lige pt.i vores skønne luksus bus, skøn kølig og på vej hjem.

Vi lytter til lidt lystig musik og er lige blevet konfronteret med et sygt, herre, rå, råddent, enormt, vildt haglvejr, hvilket nok er en af de ting vi sent vil glemme fra denne flotte tur - nemlig det MEGET skiftende vejr.

I aften skal vi lige have lidt mad i maverne og derefter spille en af vores spektakulære koncerter i den altid livlige by, Westendorf og derefter lidt hygge i vores tyroler hytte...... noget af det vi er bedst til - ud over at spille.......

Kærlig hilsen fra
Vibe, Daniel M, Karina og Karen.

P.S. Det er også muligt at se billeder.......



Onsdag d. 29-6-05
Trætte efter at have holdt forældreforeningens nattevagter oppe det meste af natten, blev vi vækket tidligt.

Efter den Østrigske morgenbuffet drog vi mod Alpenzoo, hvor dyr fra alperne udstilles.

Dette krævede lidt ekstra af de talentfulde buschauffører, da en dobbeltdækker kan være svær at vende i snævre gader.
Der var selvsagt en del spændende dyr, men da ikke alle var lige interessante, blev parkens kiosker også anvendt, især grundet varmen.

Da det hyggelige besøg var ved at nå sin ende, kom den kære Amailie uheldigvis til skade i en svingdør, hvorefter hun måtte bæres ned fra bjerget af henholdsvis Carsten og Andre.
Hun fik lagt en alternativ forbinding af sygeplejerske aspiranten, Camilla.

Langt om længe stod den på frokost på en rasteplads, hvor madholdet virkeligt udmærkede sig.

En del af de musikalske talenter benyttede lejligheden til at underholde med sang og stamp...

Så var det tid til lægebesøg, hvor Stefan fik lagt en forbinding ifb med sin tæge og Amalie fik 3 sting i sin tå, mens andre tog i badeland og resten til afslapning på hotellet.

Aftensmaden var som sædvanlig lækker med 3 retters menu.

Sidste udfordring for denne dag som pauseklovne ved Alpenspektakel, hvilket var smadder spændende traditionel tyroler musik, med diverse løjer, hvor vi i pauserne fik foldet os musikalsk ud.

Vi kom sent hjem, før vi kunne få os en velfortjent lur.

Hilsen Lith, Andre, Stine G, Solveig og Kenneth.



Torsdag d. 30-6-05
Kære Dagbog
Værelse nr. 2 fik en fantastisk vækning af værelse nr. 3, der åbenbart mente de havde noget at hævne sig over.
Thomas og de andre troppede op kl. 6 i fuld uniform - ½ time før vækning og prøvede på at narre drengene til at tro de havde sovet over sig og at hele bussen sad og ventede... eftersom Daniel B og Kris sov over sig tidligere på ugen kunne det have været rigtigt.
Men men men...drengene var klogere end ventet og vente sig kynisk om på den anden side og sov videre.

Turen idag gik til München, hvor vi skulle spille en standkoncert i centrum.
Det oprindelige sted for koncerten var langt fra menneskelivet i byen, så Carsten flyttede den.
Vi kom til at stå i gågaden foran en katolsk kirche. Ingen havde før fået lov at spille der, så det undrede de lokale sig over. Men som Carsten sagde, så var der jo ingen at spørge, så det gjorde vi selvfølgelig bare.

Koncerten var en stor succes og skabte stor begejstring blandt de lokale.
Især en ældre småfuld mand levede sig hjerteligt ind i musikken, så man ikke kunne andet end grine af ham.

Åbenbart var alle ikke lige vilde med musikken eftersom René fik en gulerod i hovedet under Spanish Fever.

Miriam gik rundt og solgte cd-er under koncerten og solgte flot 8 stk. - sammenlignet med ældreeningens 4 stk. på hele turen.

Thomas har rigtigt været på banen idag og smed alle sine noder på jorden under koncerten så de fløj ud over det hele...flot Thomas!

Efter en kort shoppetur kørte vi hjem, hvor maden stod på bordet.

Susanne legede paparazi og fotograferede os alle på altanerne.

Nu står aftenen på oprydning, pakning, hygge og bytur for de ældste der har lyst, energi og penge tilbage.

Imorgen går turen hjemad, dog skal et par friske gutter og gutinder op og paraglide inden.

De resterende med fornuften i behold tager en tur i friluftsbadet gratis...

Ses i DK

Rikke G, Daniel B, Kris, Michael og Camilla J



Fredag d. 1-7-05
Kære Dagbog
Vi vågnede til en dejlig regnfuld morgen, men vejret passede desværre ikke til at paraglide i.

Bussen skulle være pakket klokken halv ni og vi spiste morgenmad kl. ni. Vi sad og ventede - håbede på bedre vejr og værten, så vi kunne takke for det dejlige ophold.

Så gik vi ind til byen iført vores underskønne fynbus regnslag. Forklædt som fynbosnisser gik vi ned til Westendorf, desværre stadig i regnvejr og dette medførte at de seks vovelystige som ville paraglide ikke kom det - Mads, Line, Jan, Thomas, Mette og Stefan.

I Westendorf fik vi lidt fritid til at gå rundt og kl. 13 var der frokost på en af de lokale restauranter, hvor vi fik kylling med pommes friter.

Pga vejret gik turen 1,5 time tidligere hjemad.

Vejret har været vådt dvs. konstant regn.

Vi har lige været på en rasteplads for at spise aftensmad og nu går turen ellers hjemad op gennem Tyskland.

Hele turen har jo kørt som smurt med Mogens og Gitte, vores chauffører og dermed bliver der selvfølgelig heller ingen problemer på resten af turen.

Vi glæder os til at komme hjem og se jer alle sammen igen.

Mange hilsner
Miriam, Christian, Hanne, Kamilla og Rie.
P.S. Send flere penge.....
PPS. Liebe Oma, Gute Besserung - Bussi Dani og Miri



Lørdag d. 2-7-05
Kære Dagbog
Vi er godt på vej hjem ad. Vi blev vækket kl. 6.10, hvor der var morgenmad på sengen…..

Efter morgenmaden var overstået, sprang vi igen igen på bussen mod Otto Duborg. Der er blevet købt øl, vin ,sprut, griseører, slik samt legetøj.

Vi er netop kørt fra O.D. – slang, så vi forventes at være hjemme kl. 11.00

Kan I have det hygsomt til vi ses kl. 11.00
Tak for en god tur til alle.

Knuz, kramz og kyzz
Find, Noomi, Louise A og Rikke B.


Carsten og forældreforeningen vil gerne sige tak til alle eleverne for en rigtig god tur. I har som sædvanlig været søde og rare at være sammen med.
En stor tak skal også lyde til vores Chauffører Gitte og Mogens for en fantastisk god kørsel og service på hele turen, specielt skal nævnes da bussen skulle vendes på vej til AlpenZoo – rigtig flot.
God sommerferie til alle………….