Kenzingen/Freiburg i Sydtyskland 2009

Lørdag 04-07-09

Dagbog
Sommertur 2009 - Freiburg, Sydtyskland

Lørdag d. 04-07-2009 (22:00)
Kære Dagbog
Så er tiden igen inde til sommertur. Denne gang går turen til Kenzingen nær Freiburg.

Bus-pakke-kaos og det regelmæssige tummerum der hører sig til ved en afgang på sommertur fandt sted med vinkende forældre etc. og en overskyet himmel.
Specielt havde Mette rigtig svært ved at sige farvel til sin Thomas Andersen ( ala Kæresten). Men de fik løsrevet sig fra hinanden og vi drog alle af sted mod det tyske land med højt humør.

Kristian Leth havde fået udleveret en køresygepille af Judith, som han slugte med glæde. Det medførte en Kristian der sov helt til den lyse morgen, hvor mulighed for vækning på ingen måder kunne finde sted.

Madpakker, nogen mere delikate end andre, blev guflet før det traditionelle stop ved grænsen. Her fik eleverne benene på nakken, da der kun var 41 min til indkøb OG toiletbesøg (som Kristian jo gik glip af).

Dog blev det i år gjort forbudt at købe energidrik til indtagelse i bussen.

Som afslutning på dagen fik vi serveret ’blå mænd’ på fjernsynsskærmene, som den bagerste del af bussen morede sig gevaldigt over.

Et afsluttende toiletbesøg og tandbørstning kl 01, og derefter godnat.

To be continued …



Søndag d. 05-07-2009 (22:40)
Lidt i 6 var første morgenstop, hvor der desværre ikke blev serveret morgenmad, til stor ærgrelse for de sultne elever. I protest købte nogle af de ældste nogle ekstremt lækre sandwich.

2 timer efter var morgenstoppet MED MORGENMAD, hvor nogle igen benyttede sig af chancen for at købe anden morgenmad, end det der blev serveret: Lækre cheeseburgers fra Burger King.

Den sidste tur mod hotellet blev Grease vist på ”storskærm” i bussen, hvor roen atter sænkede sig over bussen.
Samtidig blev en infofilm om Freiburg fremvist, hvor hurtige facts blev kastet i hoved på os.

Der var rigtig varmt i bussen. Da vi endelig havnede på hotellets parkeringsplads i strålende solskin, blev vi løbet i møde af en flot tysk-kjoleklædt receptionist med vores nøgler.

Efter indkvarteringen blev der smurt lækre Faaborg leverpostej og makrelmader, som ivrigt blev indtaget på den varme parkeringsplads.

Halvanden time efter mødte vi alle i uniform. Carsten havde lovet os at der blot var 500 meters gang til det middelaldermarked vi skulle spille vores første koncert på. 500 meter … argh – bob bob bob Carsten.

Men da vi endelig ankom til pladsen efter den varme gåtur i solen, hvor vi blev rykket frem og tilbage 2 gange, fremførte vi en god koncert, taget i betragtning at vi har sovet i en bus den nat.

Da det nu er et sportshotel vi bor på, benyttede vi resten af dagen på de sportslige aktiviteter der blev stillet gratis til rådighed af hotellet, som tak for vores visit hos dem.

Vi har netop nu indtaget en 3-retters tysk menu: Suppe, snitsel med spetzle og chokoladebudding. DE-LI-KAT.
Resten af aftenen bliver nok ikke den store fest, da alle er meget trætte og skal meget tidligt op i morgen. ( KLOKKEN HALV 7!!!)

Kærligste Hilsner:
Sarah, Peter, Francesca, Alex, Kris og Tilde.

Dagens Citat: fremsagt af Daniel Lykke Madsen under aftensmaden: ”Personligt så stønner jeg ikke.” hvorefter Christan Lolk lavmælt udbryder: ”særlig højt…”



Mandag d. 06-07-2009 (23:10)
Kære Dagbog

Dagen startede lidt for tidligt kl. 6.30 med tykke dyner i de bløde senge. Nogle af de store drenge valgte at stå op kl. 6.00 og tage en morgen-dukkert i poolen.

Fødselarerne Kevin, Michael og Marie blev fejret med sang og genbrugte flag under den fremragende morgenmadsbuffet.
Efter morgenmaden bouncede vi alle ind i bussen, med kursen mod Löffingen, og klar til en køretur på 1½ time.

Lidt forsinket ankom vi til skolen og var klar til at spille for både store og små til 2 koncerter.
Ungerne var elle vilde, lavede bølge, råbte og skreg, mens 3 tyske piger valgte at prøve lykken og tage med os videre, for at score Kevin og Mathias (citat fra scoretrolden Mathias: ”Hast du ein Zimmer?”)

Friluftsbadet stod for døren med fluer, hvepse og hestebremser, mens to piger blev rigtig jaloux på de to drenge som havde gang i de tyske piger.

Vejret var med os, da det var lidt køligere end de 32 grader i går.

Efter friluftsbadet var vi klar til at køre af sted til den tredje og sidste koncert (de tyske piger fulgte selvfølgelig med).
Koncerten kørte derud af, mens publikum dog ikke var helt så oplagt.
Turen gik hjem af med fællessang og sovning i bussen, og aftensmaden blev serveret med det sammen da vi kom hjem.
Resten af aftenen står på hygge og afslapning.
Vi ser frem til dagen i morgen, hvor vi har fået lov at sove en halv time længere.

Tschüss Kathrine, Mathias, Daniel, Rie og Sille.



Tirsdag d. 07-07-2009 (22:12)
Vi blev vækket klokken syv hvor, der efter fantastisk morgenmad, ventede en lang bustur på godt tre timer. Turen gik til halvøen Mainau, som ligger i søen Bodensee. Mainau er en ekstravagant blomsterpark med mange spændende aktiviteter.

Vejret startede ud med gråvejr og regn, men det klarede heldigvis op til koncerten og vores ophold på Mainau.

Koncerten forløb fint og publikum var begejstrede på trods af ´smuttere´ her og der i alle grupper. Michael Thrane valgte en alternativ udgave af uniformen, hvor bukser blev erstattet af ellers smarte lyseblå jeans og skjorten med en hvid Polo T-shirt.

Efter koncerten pakkede vi, som sædvanligt bussen, og var begyndt at køre, da det efter flere optællinger blev opdaget at Rikke Geisler manglede, som måtte løbe efter bussen.

Frokost var efter koncerten voldsomt tiltrængt, men problemer opstod. Maden blev smurt i bussen, da det blev os forbudt at sætte borde op udendørs. Det blev til en masse ’klap-sammere’ af dåse leverpostej og agurk.

Efter frokosten tilbragte vi et par timer i parken, hvor vi så det store udvalg af blomster og dyr i alle former og størrelser – som f.eks. fugle af blomster, buske klippet i forskellige former, kæmpe sommerfugle, geder og ponyer.

Klokken fem gik turen tilbage til hotellet, hvor busturen blev dræbt med ’Blinkende Lygter’. Citater fra filmen har hængt ved og udtryk som: ’det skal jeg da ha’ – det skal jeg da ha!’, ’skal du glo – store fede ko!’ er blevet en del af hverdagssproget.

Vi gik direkte til bords, da vi ankom til hotellet, og fik igen i dag et overdådigt måltid bestående af: asparges-cremé suppe, flæskesteg med brun sovs, kartofler og rødkål efterfuldt af vanille-budding med flødeskum.

Resten af aftenen er efterladt til sjov og ballade, da vi bliver vækket dejligt sent i morgen (kl. 8;-))

Slut herfra efter en dejlig dag og med spændte maver til en tur i Europa Parken i morgen

Lise, Kevin, Nikolaj, Anna og Julie



Onsdag d. 08-07-2009 (22:12)
Kære Dagbog

Så sender vi en klage her fra det store udland er I ikke søde at holde det forbandede regnvejr oppe hos jer selv, det ligner ikke noget at sende det ned til os og så lige i dag hvor vi skulle ud og legeL

Nåh men ja morgenen startede lidt senere end de foregående dage, vi fik lov til at sove lige til kl. 8.00 (ja I troede nok vi holdt ferie).
Endnu engang stod den på lækker morgen buffet med alt hvad dertil hører og i dag nåede alle endda at sidde ned og spise.

Med maverne fulde og forventningerne i top drog vi mod Europa parken en lille bustur på 20 minutter. Efter at være blevet talt utallige gange blev vi sluppet løs i parken dog kun for en kort bemærkning da vi jo havde et show og tænke på.

Kl. 11 mødes vi igen og gik mod bussen hvor der blev klædt om og pakket ud. Inden da var det dog lige ved at gå galt, en unavngiven trombonespiller blev bortført af en forelsket mus, der straks forventede diamanter og håndtasker. Med kamp og røde kinder slap Thomas dog fri og vi kunne komme videre.

Med fælles hjælp fik vi slæbt alt vores habengut ind midt i parken hvor en fin scene ventede, og ja vi er ved at være så rutinerede at vi måtte vente 12 minutter på start, sådan sætter man op til koncert. Og der midt i virvaret var vi spottet den tidligere omtalte hun mus havde spottet sin forårsforelskelse og smirede sig rundt og gjorde sig lækker. En unavngiven men langhåret janichar skulle selvfølgelig prøve sine talenter, men den stakkels lille mus blev så bange at hun løb ind i huset og hentede han musen, en forvokset kylling og en løve og så var der dømt tæskehold. Senere på dagen vekslede trombonespilleren og den lille hun mus dog blikke igen og forelskelsen var stor.

Efter en vellykket koncert for hele forældrefoeningen og enkelte udenlandske turister kunne vi med god samvittighed traske mod bussen hvor den altid velforberedte ældrening havde stillet op med makrel i metervis, og så var der dømt frokost, de meget forventningsfulde unge musikanter fik hurtigt proppet mundene så parken igen kunne indtages.

Og så gik det løs fem timer med forlystelser ventede og der var udvidet med en helt ny lækker rutche bane for de fartgale, loops rundture og fuld fart var på programmet i det lille minut turen varede. Rundt i parken var der også ting til de mindre fart gale og enkelte piger med store modeldrømme prøvede kræfter med at få taget billeder i en slags foto studie.

For dem der havde tunge lommer af alle småpengene kunne alverdens boder også besøges hvor der kunne købes et væld af souvenirs og lækre sager til ganen.

Kl. 18 lukkede det hele ned og en masse trætte unge musikanter listede ud i bussen i rette tid inden et kæmpe regnvejr ramte landet. Enkelte unge mennesker havde skruet forventningerne for højt op og måtte på vejen hjem sande at de ikke havde nået alt det de gerne ville, men det er nok svært når parken indeholder over 100 forlystelser.

Kl. 19 ramte vi hotellet igen og dem der ikke havde fået nok forlystelser kastede sig straks over sports aktiviteterne, så mon ikke der bliver tidligt ro på hotellet i aften.

Kl. 20 forventer vi at indtage restauranten og mon ikke der igen er dømt 3 retter.

Dagens efterlysning: Skulle der hjemme i dk være nogen der har en pauke i overskud og som kan klemme den ned i en kuvert og sende til hotellet ville vores janichare blive glade, på mystisk vis er den ene pauke nemlig knækket et meget underligt sted, sagen efterforskes nu da der måske kan være tale om en sammensværgelse fra forældrefoeningen der er trætte af at slæbe alt det møj op og ned af trapper og andre mærkelige forhindringer.

Dette var alt hvad vi havde at berette – vi har det alle godt og mangler ikke noget.

De bedste hilsner fra de lettere omtumlede musikanter
Rikke B, Kamilla M, Christian T, Gabriella JJ og Thomas A



Torsdag d. 09-07-2009 (20:30)
Kære Dagbog

Dagen startede med en omgang morgenmad som sædvanligt. Dernæst blev bussen pakket og vi satte kurs mod en lille fransk vinby, hvor vi skulle gøre dagens første stop.
Vi havde dernæst to timer i denne by, hvor der stort set ikke var andet end turistbutikker….og blomster! Folk faldt hurtigt til på gadens caféer. Og timerne gik…

Efter vores lille bytur, kørte vi ud til en meget lille idyllisk grøn plet, midt i alle vinmarkerne – hvor vi fik serveret frokost. Udsigten var utrolig, og ligeså vejret..

Efter vores lille stop, blev bussen pakket sammen og vi satte kurs mod Colmar, hvor vi skulle spille dagens første koncert.
Da vi ankom, flygtede folk straks ud på den store græsplæne der omgav scenen og fik badet sol.
Efter godt en time, blev folk beordret op i bussen for at klæde om til uniform, fordi koncerten var lige om hjørnet og vi skulle gøres klar.
Det var et brag af en koncert, dog endnu engang meget varmt, og publikummet var begejstret.

Efter vores lille stop i Colmar, vendte vi snuden hjemad igen og en ny dag venter i morgen….

Au revoir
Hanne, Rikke G, Kristian, Rune, Line og Kristoffer



Fredag d. 10-07-2009 (23.55)
Kære elskede Dagbog!

Dagen startede for nogle af de store, med tømmermænd; da vi havde besøgt det meget berømte og proppede disco Atlantis.. Her var der piger og drenge i alle aldre, dog var alderen 15-19 mest i øjnefaldene. Så der var nogle, der følte sig som alderspræsidenter (Mette og Thomas..25 snart 26 muuhaha…)
Aftenen forløb meget våd og der var navnlig to, som mærkede den tyske kærlighed. Den ene, ved at blive over-snavet ude på parkeringspladsen foran alle os andre 15 personer, der var med. Dette resulterede både i et lille heppekor og dyb misundelse for andre. Den anden var mindre heldig, da han blev tjekket ud af nogle godt feminine fyre. Mere om denne nat kan fortælles ved lejlighed..

For andre startede dagen med et søvnigt blik og et lille gab, skønt morgenvækningen først var kl.8.30 – LUKSUS!!

Formiddagen var fri til at gøre, hvad vi ville. Der var nogle morgenfriske, der gik på shopping i byen, som blev ramt af en større regnbyge – andre SOV.

Efter en dejlig frokost var det afgang til dette års sommerturs sidste koncert i Endingen. Her blev vi budt velkommen af bankdirektøren for Volksbank Freiburg.

Herefter blev vi sluppet løs i en times tid inden turen gik hjem til vores kontaktperson Andreas vidunderlige have, hvor hele hans familie havde knoklet med at forberede en dejlig grill-aften.

Da vi kom dertil, spillede vi et par enkelte nøje udvalgte numre, blandt andet Dronning Margrethe den II’s Parade march, Der er et yndigt land og I dag er det Sørens fødselsdag.

Til aftensmad var der både pølser, koteletter, salat og brød. Og selvfølgelig masser af sodavand, øl og vin.
Tiden flyver af sted i godt selskab; og snart var vi at finde i bussen på vej hjem, vinkende til en utrolig dejlig, gæstfri og dansktalende familie.

Mange tak for denne gang og vi håber at vi ses i Danmark engang i fremtiden.

Kærlige hilsner Niels, Marie, Melani, Ida, (Henrik ;-)..) og Noomi



Lørdag d. 11-07-2009 (23:29)
Godmorgen, godmorgen til hele bondegården.

Ældreeningen lagde ud med den sædvanlige morgenvækning, hvor efter vi havde 45 min til at pakke det sidste, inden vi skulle have morgenmad.

For en gang skyld blev værelse 62 også kendt som strandløvernes hule, eller six packernes paradis vækket så vi kunne få lidt morgenmad.

Peter Leth blev vækket med morgensang ved morgenbordet, Tillykke til Peter.

Vi pakkede bussen kl. 08.00 og så var der lift off kl. 08.30, kl. 08.45 møder Amalie op med håret sat og en del rouge på kinderne.

Kl. 24.00 kom Jacob Lykke og Christoffer Vølund løbende op til Kamilla Majborg med røde roser og friede til hende. Hun sagde selvfølgelig ja, men de endte så med at tage roserne igen…

En gruppe på otte havde i løbet af natten været på burger king, og prøvet samtlige ting på menu kortet. Hvilket havde resulteret i at flere sad med ondt i maven og ikke rigtigt havde lyst til frokost da vi havde vores først stop. Men som sædvanligt var der plads til en makrel mad og en enkelt dåse leverpostejs mad. Thomas Andersen var af forældre foreningen blevet tildelt en hagesmæk, da han var kommet på mad holdet og de ikke stolede på hans evner med en dåse makrel.

Efter middagsmaden gik folk ind i bussen igen. Tidsfordrivet går som altid med film, søvn og spas.

Omkring 17.30 fik vi en god gang aftensma’ med wienerschnitzel og pomfritter.

Nu sidder vi i bussen og er så småt begyndt at glæde os til at komme hjem. Især fordi Christoffer Vølund og Christian Lolk er vildt overtrætte og laver klapperemser! Nå men vi vil hygge videre nu.

TAK FOR EN GOD SOMMERTUR – vi glæder os allerede til næste år.
- Stine, Amalie, Christoffer og Jacob.