Ungarn - Budapest 2012

Mandag 09-07-12

Dagbog
Sommertur 2012 - Budapest, Ungarn

Tirsdag d. 10.07.2012 (22:30)
10. juli 2012

Whats’up Danmark!?

Til morgen blev vi vækket af Judith og Lisbeth, Hvilket (som altid) er en fantastisk oplevelse.

Morgenmaden var virkelig lækker (host host), den bestod af slatne tvebakker og lunken mælk, som vi alle jo ved, er det den mest optimale morgenmad når man skal ud og præstere.

Efter dette dejlige måltid drog vi videre mod borghøjen, hvor vi spillede vores første koncert. Pauker og andre vanvittigt tunge ting skulle slæbes en million trin op! (nok nærmere 90 :-P ) Solen bagte, stedet var trængt, japserne og deres kameraer var mange og nærgående, til tider dækkede de for orkesterets udsyn til Carsten (og det er jo ikke en helt dum ting), men koncerten gik fint. En million trin ned igen og vi var videre. Videre mod frokosten.

Tre retters på restaurant efter fuldt af ca. 1½times shoppetur i Budapests centrum.

Efter mange brugte penge tog vi en tur til hesteland (også kaldt Pustaen). Her kørte vi i hestevogne, hvilket Pernille H. var rædselslagen for. Hun var flere gange på vej til at hoppe af da hun er voldsomt bange for heste. Vi fik en gratis ridetur på en flok lud dovne heste og så heste show. Under hele showet blev der brugt pisk og dette skulle selvfølgelig prøves, som slutnummer var der en konkurrence hvor det gjald om at slå en flaske ned med pisken. Denne konkurrence vandt Nicolai og Stefan (Selvfølgelig). Præminen var en flaske af den lokale rødvin.Efter hele seancen var der stor festmiddag med lækkert tre retters menu og levende ungarsk sigøjnermusik. En af tjenerne viste nogle af drengene (og pigerne), hvordan man bruger en pisk, SÅ PAS PÅ DERHJEMME, de har købt en hver.

Vi sidder nu i bussen, på vej hjem til hotellet hvor den står på hygge resten af aftenen.

Ses ;)

Voldsomt mange hilsner fra
(Niels, Kathrine, Rasmus B. Rune, Rikke G. Pernille V. og alderspræsidenten)



Onsdag d. 11.07.2012 (23:30)
Hallo Danmark ;)

Denne morgen var det Per, Trine og Kent, som havde fået æren af at gå på morgentur.

08.50 mødte vi delvist friske op ved bussen med udsigt til en laaaaaang, men spændende dag. Vi kørte direkte til byen Esztergom, hvor vi startede med at pakke ud ved Ungarns største katedral (Bazilika). Efter udpakningen og inden koncert foran kirken, gav vores guide rundvisning ude foran kirken. Vi så over Donau med udsigt til Slovakiet på modsatte side. I denne varme blev vi underholdt på vældig interessant måde af glad hofnar, som formåede at spille på tre forskellige blok fløjter på én gang.

Kirken var kæmpe stor og meget imponerende indvendig med 13 meter højt og 6 meter bredt altertavle. Der var store kupler med farverige mosaikker samt hengemte, gamle biskopper i form af kranier. Orgelet var gigantisk med ca. 3000 piber, som vi desværre ikke fik glæden af at høre, men smukt var det.

Derefter spillede vi koncert ude foran denne overflotte kirke, i mere udholdelig temperatur end i går. Publikummet bakkede os godt op med bl.a. bølge i bar overkrop fra ”spændstige” Knud og Kent. Efter en god koncert gik vi ned på en super fornem restaurant, hvor vi fik serveret øl og sodavand, noget ramte i glas, andet ramte ikke…. Tjeneren faldt for Kathrine med et uforglemmeligt indtryk med cola ned af ryggen. - Dejlig fedtet. Stefan (alders præsidenten), blev tjenerens næste offer, da Stefan blev spurgt om ID efter bestilling af øl. Ellers en rigtig lækker 3-rettermenu med chokolademousse til dessert.

Mætte gik vi til halvanden times fri leg i området, hvor de super friske, uimodståelige dejlige svesker til Rosa, Elodie og Patricia legede vandkamp i Donau. – Smagen var BDDDRRRRAAA!!! Drengene, derimod, valgte at bade, som naturen har skabt dem, hvilket syn…..

Imens der var vandkamp, gik de ældre samt forældreforeningen over broen til Slovakiet, hvor den blev nydt kolde iste, øl og is.

Vi satte kursen mod byen Dorog, hvor vi blev modtaget på fineste vis af et amatørharmoniorkester. De spillede vores nationalmelodi og vi spillede efterfølgende deres. De indledte koncerten, jvor vi derefter spillede i ca 40 minutter for FUUUUULD udblæsning, bl.a. med Jacob, som den lystige og nu også skæggede skovtrold. :D

Vi sluttede af med at spille sammen dirigeret af Carsten og den ungarske dirigent. På trods af varmen, spillede vi en super koncert med velmødt publikum.

Efter en lang, VAAARM og hård koncert var der ta’selv-buffet med en masse ungarske retter. Under maden var der musik af det ungarske orkester, meget HØJT, hvilket gjorde det umuligt at snakke med hinanden ved bordet. Udover styrken spillede de godt blandet musik af bl.a. Beatles og andre kunstnere.

Efter en lang, hård, men spændende dag går turen atter hjem til hotellet i Budapest. Carsten får sin bedste øl, Per med.. De ældste daffer snart i byen og gør Budapest usikker, de mindste sover snart…..

Tuttelut og hej-hej fra de lækre Nicolai, Elodie, Karina, Kevin, Pernille T, Lise og Stine.



Torsdag d. 12.07.2012 (23:00)
Kære dagbog

Som fortsættelse på gårsdagens dagbog kan der tilføjes lidt fra aftenen: Efter at de store var taget i byen, og de yngste var lagt i segn, var der vild stoledans- og limbokonkurrence for de resterende. Her blev der virkelig gået til den.

Dårlige taber, som fx Marie og Pernille D. både bed og trak stole væk for vinde konkurrencen, men på trods af de beskidte kneb viste Anja sig at være mester i stoledans. I limbokonkurrence viste det sig overraskende, at de højeste var de bedste, da Anna røg ud som den første og både Anja og Kasper nåede langt. Alligevel vandt Gabriella overbevisende og kunne gå stolt i seng.

Samtidig var de store på vej ind til downtown Budapest – helt præcist Morrisones. Den ene af taxaerne med den hårde gruppe bestående af Stefan, Jacob, Christoffer og Christian kørte lidt for langt ud i kryds og ville forsigtigt bakke tilbage. Dette resulterede i at den unge chauffør ramlede ind i den bagvedkørende bil. Diverse ungarske bandeord fløj igennem luften. Problemet blev løst med kontant afregning og turen kunne trygt fortsætte. De ankom til natklubben og havde en vældig festlig aften.

Nogle var trætte næste morgen, men alle kom op, og dagen blev startet med den tidligere beskrevne dejlige morgenmad.

Kl. 10:00 gik turen mod Szentedre, hvor vi skulle spille turens sidste koncert. Vi skulle som sædvanlig slæbe ALLLT slagtøjet, og denne gang over 500 meters brosten. Nogle sveddryp senere kunne koncerten begynde.

Inden da blev Carsten interviewet af den lokale tv-station, og en del af koncerten blev tilmed optaget. Det var en vellykket og nice koncert med dejligt tempereret vejr. Koncertens program var spækket med ørehængere og hits og blev sluttet af med orkesterets altid yndlings-koncerts-afslutnings-nummer: Hootenanny.

Efter koncerten skulle instrumenter – og slagtøj - endnu en gang hen over brostenen, som syntes at strække sig over en længere distance end tidligere. Derefter var der en velfortjent - dog lovlig omdiskuteret tør – frokost, hvorefter vi fik halvanden times fritid i byen til at se på de mange boder.

Vejret var skiftet til dejlig solskin og folk handlede og slappede af ved byens boder og caféer.

15:30 var der afgang til Visegrád, hvor vi først besøgte en bobslædebane. Her fik vi hver to ture for fuld fart gennem snævre kurver og ned af stejle bakker. Efter turene benyttede mange muligheden for at få en kold is i bagende sol.

Dernæst gik turen til Salamontårnet, som kun lå fem minutter fra bobslædebanen. Her blev vi modtaget af to middelalderudklædte herrer, som spillede på jagthorn og trommer. De eskorterede os til tårnet dog ikke med den standard vi er vant til fra vores eget elskede tamburkorps. Da vi ankom til tårnet fik først et lerkrus fyldt med vand (”klorvand med brus” citat Rasmus B.), juice eller vin.

Derefter gik vi op til toppen af tårnet, hvor vi nød den eftersigende flotteste udsigt i hele Ungarn. Rundvisningen forsatte med middelalderridderturnering.

Før turneringen kunne starten skulle der naturligvis vælges en konge og en dronning, som blev fundet blandt publikum. Mod al forventning blev Carsten valgt som konge, og hans ledsager blev en 19-årig ungarsk pige, som blev modtaget med jubelbrøl fra forsamlingen. Kongen havde rettighed til at udpege en, som skulle straffes, og der blev unisont råbt et navn – Niels. Hans straf var at sidde under hele turneringen på en sømstol. Derudover blev Nikolai valgt som hofnar, hvis pligt var at underholde dronningen. Turneringen blev åbnet med præcisionskast med kæmpe kastestjerner, som blev kastet både stående og løbende. Ridderne viste også deres evner inden for spydkast, bueskydning og brug af armbrøst. Turneringen forsatte med duellering med diverse håndvåben både hurtigt og heftigt, men også i imponerende slowmotion. Efter turneringens afslutning kunne alle afprøve deres egne evner indenfor de forskellige våben, og dem der ikke kunne ramme med kastestjernerne blev forvist til pinestolen i to minutter.

Da turneringen var ovre gik vi i samlet flok efter kong Carsten ned til den tilhørende restaurant Renaissance. Her blev vi udstyret med krone og hagesmæk og fik hver et HELT franskbrød. Middagen var overdådig i gennemført middelalderstil på nær de lidt malplacerede pommes frites. Efter desserten vendte vi snuderne hjemad. Vi sidder nu på sidste aften og er klar til at hygge os som kun vi kan.

De bedste hilsner fra det mega swag dagshold:
Rosa, Daniel, Anna, Gabriella, Tove, Kasper og Christian.



Fredag d. 13.07.2012 (22:40)
Kære gutter og gutinder derhjemme!

I går aftes blev rekorden for sengetider slået, dem fra 15 til 18 fik lov at komme med på værtshus og drikke øller, Marie fik sig en ordentlig svingom med Ungarns John Travolta. Mc Donald blev flittigt besøgt før dynerne blev taget i brug. Turen for dem under 18 år, gik hjem af senest kl 2.
Priserne var ikke til at klage over, 9 fadøl for 100,- ddk.

Kl 8.00 bankede det på døren og Judith og Lisbeth vækkede os med deres blide røst. Ved et par stykker meldte trætheden sig hurtigt, da mange var i søvnunderskud efter en sjov nat.

Morgenmaden var som sædvanlig ikke noget at råbe hurra for, men hurtigt gik det da pakningen stod for døren.

Kl 10 var alle tjekket ud fra værelserne efter et par stykker (de smås drengeværelse) blev sendt op efter utallige glemte genstande.

I samlet flok vandrede vi til friluftsbadet længere nede af vejen, vejret var dog ikke helt med os, solen var godt gemt bag skyerne. De fleste fik trukket i badetøjet og kom i vandet, om end folk synes det var koldt eller havde sat hår (Sille).

Saunaen blev flittigt brugt da regnvejret brød frem. Pernille T. og Amalie fik godt med skæld ud af en ungarsk kvinde, som var i fuld gang med sit gymnastik program. Grin og latter var bestemt ikke velkommen. Saunaen blev dugget godt til af en blanding af sved og fadøl. Ishuset lukkede desværre i friluftsbadet, så Sarah stod i protest i en time foran. De mindste nød godt af strømbassinet, ikke kun dem var i sit Es, Knud efterfulgt af Per var flittige legeonkler.

13.30 gik turen tilbage til hotellet hvor der ventede os endnu en omgang 3 retters menu. Der blev holdt flotte afskedstaler både fra lederen af Musikland samt vores søde guide, Gabriella og ikke mindst Carsten og Kasper.

Nu var tiden kommet til at sætte sig i bussen og gøre klar til afgang. Alle fik tisset af og Kent truede med at tjekke efter. Så snart bussen startede faldt øjenlågene tungt og små snorkelyde tittede frem.

Aftensmaden blev indtaget på McD, hvilket der ikke var det store brok over.

Nu sidder vi i bussen og har kursen stik mod Danmark.

Mange kysser, knusser og krammere XOXO Rasmus J., Patricia, Marie, Amalie, Anja, Jacob og Sille



Lørdag d. 14.07.2012 (12:15)
Så er Kong Carsten d. 1. af Ungarn på vej hjem med sine riddere, lakajer og andre undersåtter.

Det har været 7 begivenhedsrige dage sammen i bagende varme.
Alle dagene gode koncerter, god bedre, bedst.

Musikland i Ungarn har haft lavet et program som både små, mellem, store og voksne har nydt.Ugen har virkelig været spændende; men den har også været varm og meget varm. Desværre var den koldest hvor vi skulle i friluftsbad; men pyt vi hyggede alligevel.

Jeg er glad og beæret over at have været konge for dette hof. Det er de dejligste unge mennesker vi har med på turen. På trods af små særheder, træthed og varme har de alle været nemme og omgængelige at have haft med på tur. Det er nogle dejlige børn og unge I/vi har.

Nu var det med kongetitlen kun ”Konge for en dag”, så jeg vil gerne som leder af Odense Skole- og Ungdomsorkester sige tak til alle på turen, den har været uforglemmelig.

God sommer til alle og vel mødt fra 20. august til et travlt og begivenhedsrigt efterår.
Kærligst Carsten